Nanna Skov Høpfners fængselsstraf på 2 års fængsel, stiller alvorlig tvivl ved anklagemyndighedens efterlevelse af objektivitetsprincippet!

Det er MVmdcc.com’s oplevelse, at politiet og anklagemyndigheden udelader væsentlige oplysninger, om hændelsessammenhænge, der meget vel kunne havde frikendt Nanna Skov Høpfner.

I sammenhæng med Nanna Skov Høpfner’s (Nanna Fri’s) dom på 2 års fængsel, der vil MVmdcc.com, gerne supplere med en række oplysninger og iagttagelser, fra demonstrationen på Københavns Rådhusplads, lørdag den 9. januar 2021.

….

Lørdag den 9. januar 2021, der filmede undertegnede chefredaktør store dele af demonstrationen. Det gjorde jeg fordi, jeg var blevet kontaktet af flere private personer, der ønskede dokumentation for nogle af hændelsesrækkerne, der fører til konflikteskalering mellem demonstranter og politi.

Derfor ankom jeg noget tidligere end demonstrationen begyndte, for at se, hvorledes politiet placerede sig mandskabsmæssigt – og hvor de placerede deres større politikøretøjer.

Allerede inden demonstrationen begyndte, bemærkede jeg, at politiet aflukkede Strøget ca. 100 meter væk fra indgangen til Strøget, ved Københavns Rådhusplads.

Det ville jo i praksis komme til at betyde, at når demonstrationen bevægede sig ned af Strøget, så ville den blive presset tilbage på Rådhuspladsen. En udviklingssituation, der kun kunne betyde, at politiet ville presse demonstranter på Strøget, fra den ene ende, mens bagvedkommende demonstranter, ville presse demonstranter fremad, som nu samtidigt søges presset tilbage af politiet.

Politiets arbejde omkring demonstrationen, virkede derfor ikke helt gennemtænkt.

Umiddelbart, starten til en stress og konflikteskalering, som senere viste sig ved, at demonstrationen meget hurtigt udviklede sig voldeligt, – da demonstranterne først blev presset tilbage væk fra Strøget.

Netop ovenomtalte lidt barske realiteter, kan læsere af denne artikel, selv konstatere rigtigheden af, via nedenstående link til en artikel – med en reportagevideo – fra omtalte lørdags demonstration.

Præmissen, som sigtelsen af Nanna Skov Høpfner baserer sig på, det er, at hun ved sin tale, har været stærkt foranledigende til konflikteskaleringen – lørdag den 9. januar 2021.

I en modereret videnskabsmetodisk optik, der skal man jo indledningsvis, først udfordre sin valgte præmis, og kan præmissen – så at sige – overleve denne faglige udfordring, så skal man efterfølgende til at underbygge med dokumentation (empiri og teori), at ens præmis også gælder for den særlige situation, man analyserer (lørdag de 9 . januar 2021 ). Dette førend ens præmis gøres til et grundlag, der kan forklare en hændelsesrække / udviklingsforløb. Altså at Nanna, er helt afgørende for, at en konflikteskalering sker lørdag den 9. januar 2021, – … for så skal hun jo dømmes.

Det interessante er, hvis vi starter med at udfordre præmissen om, at Nanna er den afgørende årsag til, at romerlys tændes, kanonslag kastes, konflikter mellem politi og demonstranter eskalerer, – så skal man blot stille sig det ene enkelte spørgsmål, – … har der tidligere været MIB demonstrationer, hvor Nanna ikke har medvirket, – og, hvor MIB demonstrationer, har været med romerlys, kanonslag, konflikter mellem politi og demonstranter?

Svaret er entydigt, – JA, det har der været, stort set hver eneste gang, en MIB demonstration er gennemført.

Så, Nanna, kan derfor ikke være eneansvarlig – for den voldsomme demonstration – lørdag den 9. januar 2021.

Så, med opmærksomhed på netop ovenstående delkonklusion, så må man jo søge efter andre forklarende årsager til, at demonstrationen blev så voldsom, lørdag den 9. januar 2021.

Allerede nu, har vi jo konstateret – at Nanna har ikke det fulde ansvar, – måske endda overhovedet ikke har et ansvar.

En god videnskabelig undersøgelsespraksis, er derefter ofte, at se på udviklingsforløbet tidslinjemæssigt og ligeledes se på de udviklingsdynamiker, der opstår på forskellige tidspunkter af … aftenen – lørdag den 9. januar 2021

Faktum er, – når man ser ovenomtalte artikel med videoen igennem, som dette video-link viser hen til – Link til reportagevideo

…så vil man i denne video se, – at konflikteskaleringen først ses efter demonstranterne har været presset samme – på et lille område af Strøget – og derpå presses helt tilbage til Rådhuspladsen af politiet.

En planlægningsmæssig fejlplacering af politiets biler, midtvejs nede af Strøget, synes at være stærkt betingende for konflikteskaleringen mellem politi og demonstranter opstår. En sådan planlægningsmæssig fejl, fra politiets side af, det skal Nanna jo ikke dømmes for.

Efter demonstranterne var presset tilbage fra Strøget, – så demonstranterne igen befinder sig på Københavns Rådhusplads, så ses det på flere videooptagelser, fra området omkring Rådhuspladsen, – at spontane angreb, gennemført af mindre politigrupper – bestående af 3-4 politifolk, – de er angribende enkeltpersoner og 2-3 persons civile grupper. Angreb fra politiet, gennemført for at få spredt de civile demonstranter, samt stresse dem og gerne få dem til at flygte.

Har man kendskab til militær-strategi og militær-håndtering af guerilla angreb, så opstår et helt nyt billede af hændelsesforløbet, fra det tidspunkt, hvor demonstranterne går ned af det aflukkede Strøg.

Begrebet – Operational Center of Gravity – … er det geografiske område, ved et militært angreb mod eksempelvis guerillakrigere, hvor man presser dem tilbage, vinder momentum, skaber frygt og panik, så “modstandsgruppen” mister overblik og egen plan for fremdrift. Det var præcis, hvad politiet gennemførte mod demonstranterne, da de var nået midtvejs ned af Strøget.

Ser vi lidt mere på militær-strategi og håndtering af eksempelvis guerilla modstand, så opstår endnu en vigtig pointe.

Når man nu er undervejs med at jage fjenden / demonstranterne på flugt, så opstår næste vigtige operationelle moment, nemlig at sprede fjenden, så fjende ikke kan samle sig og genvinde sin styrke til et fornyet angreb mod … politiet. Derfor benyttes – Small Unit Actions – hvor man vedvarende angriber modstanderne, som led i at jage dem yderligere på flugt. Det er normalt på dette tidspunkt, i en ren militær konfliktsammenhæng, af fjendens tabstal virkelig vokser.

Brugen af – small unit actions – mod civile demonstranter, det var præcis hvad politiet gjorde, over for det stigende antal demonstranter på Rådhuspladsen, da demonstranterne var presset tilbage fra Strøget – og nu er løbende tilbage og væk fra Rådhuspladsen.

Meget tyder således på, at der over for civile demonstranter, der er modstandere af epidemiloven mm,- der har disse civile demonstranter – modtaget en militær-strategisk behandling af politiet.

….en militær-strategisk behandling og arbejdsplan af politiet, der meget sigende kunne oppebære arbejdsnavnet – Operation Bøllebank – … af demonstranter, så de får respekt for politiet, bliver hjemme og i øvrigt, opgiver deres modstand over for statens corona-tiltag. Indebærende, at ytringfrihed, det er der også en grænse for i Danmark. Altså en behandling af demonstranter, der giver triste remisenser til TIBET-sagen, hvor politiet hindrede danske demonstranter i at vise deres modvilje med Tibetanske flag, da Kina’s statsleder besøgte Danmark i 2012.

Med opmærksomhed på ovenstående oplysninger, så mangler sagen mod Nanna, at blive undersøgt grundigt, med opmærksomhed på objektivitetprincippet.

Anklagemyndigheden, har været alt for ivrig, for at finde forklaringer på, hvorfor Nanna skulle dømmes – og ikke i samme omfang – undersøgt, hvorfor hun kunne frikendes.

I øvrig – at MIB i Danmark skulle gentage hændelsesforløbet omkring Capitol Hill i USA, det er en yderst spekulativ argumentation fra anklageren. Særlig fordi, en straffesag, skal omhandle, hvad der kan skabes dokumentation for … og dermed ikke hvad, der muligvis kan skabes dokumentation for.

Måden Nannas straffesag er håndteret på, i Københavns Byret, vidner om en skræmmende grad af inkompetence. Såvel gældende for anklager, forsvarer og dommer. Ikke en eneste af de juridiske fagpersoner, har ved brug af juridisk videnskabelig metode, fået adskilt snot og snak (sorry to say) fra valide og relevante fakta, der tydeligt og med evidensbaseret dokumentation – kan forklare – hvorfor Nanna er skyldig i konflikteskaleringen på Københavns Rådhusplads, og derfor skal dømmes og dermed modtage en straf.

Nu har jeg flere gange fulgt retssager i Københavns Byret. Det faglige niveau, som mange alvorlige sager behandles med, af det juridisk arbejdende personale, det er under al kritik.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

– CEO for MVmdcc.com

– Chefredaktør for ThePeoplePress.com

NB.

– Via dette link, kan der læses mere om Objektivitetsprincippet og dets sammenhæng med menneskerettigheder.

Hvem er de mest voldsparate?

Men in Black med romerlys eller Men in Black med blå blink!

Hvem er de mest voldsparate? Et usædvanligt spørgsmål, set i konteksten mellem politi og demonstranter, men døm alligevel selv ud fra ovenstående reportage, der er filmet lørdag den 9. januar 2021 på Københavns Rådhusplads.

Muligvis er demokratiet mere udfordret af de rigtige holdninger, end af demokratisk åbenhed, over for nye holdninger og anderledes tænkende mennesker.

Med venlig hilsen
Marcus Vigilius Brendstrup
CEO for MVmdcc.com / ThePeoplePress.Com

A Freedom Speech, can also come from Denmark!

A Freedom Speech, given this weekend – just next to our parlament in Copenhagen-Denmark. And even so, ignored by most of the national media in Denmark.

Ignored, not because the speech was violating any laws or human rights.

In fact, the freedoms speech given this weekend in Copenhagen, did remind the Danish citizens about their fundamental rights and values in a well functioning democracy.

It is sad, that this vital information, is ignored by the national media.

It doesn’t serve a democratic country image, in the way, we want to portray Denmark in the international community.

So, we at MVmdcc.com donated an International Press Release video.

The one you can see below …

Yours Sincerely

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for Mvmdcc.com

Grupper af yngre mennesker på Christiansborg Slotsplads, siger nej til epidemiloven og dens udvidelse!

De gør i ordets bogstavligste forstand modstand, som led i at sige – Nej Tak – til epidemiloven.

Nedenstående – er en videoreportage fra Christiansborg Slotsplads, filmet den 8/11-2020, der viser en gruppe unge menneskerettigheds-forekæmpende mennesker, der gør modstand over for yderligere tilføjelser til den ellers fornyelige opdaterede epidemilov.

Trods de voldsomme billeder, så optrådte de unge mennesker og politiet, med et fælles ønske , – nemlig at opretholde orden og respekt for borgerrettigheder.

… hvis epidemiloven ikke er noget for dig, – så er der en alternativ løsning på Christiansborg Slotsplads, der er værd at besøge – frem til og med – fredag den 13. Nov. 2020.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

Reportagefilmen “I have confidence in you”, søger efter DNA’et i møbelvirksomheden Egeværks ekstraordinære succes og internationale anerkendelse

Ovenstående billede viser møbelsnedker Lasse Kristensen, der er medindehaver af Egeværk, mens han er undervejs med at tilpasse deres helt nye designbord. Et designbord, der skal udstilles på internationale gallerier.

Reportagefilmen, “I have confidence in you”, søger efter DNA’et i møbelvirksomheden Egeværks ekstraordinære succes og overvældende internationale anerkendelse. Gældende fra både internationale kunstanmeldere og internationale møbelindkøbere.

“I have confidence in you” – viser et besøg på møbelvirksomheden Egeværk i Hundested, hvor MVmdcc.com følger en arbejdsdag for de to indehavere og møbelsnedkere Mette Bentzen og Lasse Kristensen, samt filmfotograf Ketil Teisen.

De er undervejs med at færdiggøre deres helt nye bords design. De er ligeledes undervejs med at producere en kunstfilm, der skal benyttes ved bordets præsentation på de bedste gallerier internationalt. Blandt andet gallerier i London og USA.

Undervejs i reportagefilmen, er der et længere interview med Mette Bentzen, Lasse Kristensen og filmfotograf Ketil Teisen, hvor det indfanges – hvilke faktorer, der er betingende for deres kommercielle succes og internationale anerkendelse.

Og her er så muligheden for at se reportagefilmen – “I have confidence in you”. God fornøjelse.

Hvis du som virksomhedsindehaver, ønske at drøfte hvorledes vi kan portrættere din virksomhed og dens styrker, så ring og aftal et uforpligtende møde.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

Fra bygningssnedker til prisvindende- og samfundsændrende filmfotograf … Et dokumentarportræt af livet og filmfotograf Simon Plum

Filmfotograf Simon Plum og filminstruktør Anders Østergaard ændrede den internationale politiske dagsorden med filmen Burma VJ.

Ikke at det var deres plan, at de ville ændre hverdagssituationen i Burma, som følge af, at de burmesiske munke vandrede igennem Burma’s gader – i protest mod – at landets befolkning blev fastholdt i svær fattigdom af landets militærregime.

(Foto af filminstruktør Anders Østergaard, ved optagelserne til filmen Burma VJ )

Nej, – filmen Burma VJ’s tilblivelse – udsprang af – at filmcentralen i Danmark manglende en dokumentarfilm, der viste og fortalte om de kritiske leveforhold, der eksisterede for befolkningen i Burma.

Da filmcentralen var velvidende om, at filminstruktør Anders Østergaard kunne- og gjorde noget særligt med sine dokumentarfilm, så kontaktede filmcentralen Anders Østergard, som efterfølgende kontaktede filmfotograf Simon Plum.

Det er ikke så let, at få lov, og dermed på lovlig vis – at fotografere i Burma.

Anders Østergaard og Simon Plum måtte drøfte hvorledes de kunne producere en film, der indeholdt andet en historiske stillbilleder fra Burma, der blev understøttet af en fin og god fortællerstemme, som fortalte om billedernes indhold og væsentlighed for Burmas udvikling.

Situationen i Burma, var på daværende tidspunkt så anspændt, at blot det at eje et videokamera, det var den sikre vej til en høflig og hurtig anholdelse i det offentlige rum. Dog ikke med garanti for, at man kom tilbage igen … til det offentlige rum. Derimod var der langt større sikkerhed for, at man forsatte sin levebane i et lille lukket rum, i form af en fængselscelle.

I et land som Burma, hvor ytringsfriheden tolkes som retten til at tie stille, der møder man ikke op med et dansk dokumentarfilmhold.

Både filminstruktør Anders Østergaard og filmfotograf Simon Plum, var indstillet på – at filmen om Burma – det skulle være en film, som de producerede. Derfor måtte de finde- og ligeledes udvikle løsninger på deres egne manglende videooptagelser fra Burma.

Trods der i Burma, var fængselsstraf for at have et videokamera, så var der alligevel en hemmelig gruppe af videojournalister i Burma, som videofilmede overgrebene på befolkningen. Videofilm, som viste hvad videojournalisterne så og oplevede i deres hverdag. Videofilm, som videojournalisterne efterfølgende sendte til internationale medier, via internettet og via satellitkommunikation.

Det var blandt andet disse videooptagelser, der blev blev grundlaget for – at filmen Burma VJ – kunne udvikles til den indflydelsesrige dokumentarfilm, som Burma VJ endte med at blive politisk. Endda på internationalt højt niveau.

Det var- og er ikke uden risiko for eget helbred og sikkerhed, at man producerer kritiske dokumentarfilm om et militærregime, som det der forsat eksisterer i Burma.

( Foto af filmfotograf Simon Plum på et stadion i Thailand, hvor han og Anders Østergaard, rekonstruerede en voldsom begivenhed i Burma, som blev videooptaget, men hvor videojournalisten i Burma, kort efter blev anholdt og hans videomateriale destrueret. Inden sin anholdelse, nåede videojournalisten dog at ringe til sine kollegaer og fortælle om sin videooptagelses indhold. Det gjorde at hændelsen i Burma kunne rekonstrueres af Simon og Anders Østergaard.)

De mange videojournalisterne, der skjult arbejdede i Burma, – de blev undervejs, mens de blandt andet leverede videooptagelser til filmen Burma VJ , – der blev mange af dem anholdt af politiet, hvor så deres videooptagelser og videokameraer efterfølgende blev konfiskeret.

Hvorfor er det, at mennesker som filmfotograf Simon Plum og filminstruktør Anders Østergaard, reelt vælger at udsætte sig selv og andre, for en farefuld hverdag og arbejdsdag, mens de eksempelvis arbejdede på filmen Burma VJ ???

Netop ovennævnte spørgsmål, ville jeg gerne finde et svar på og derfor kontaktede jeg filmfotograf Simon Plum.

Måske ville jeg ved samtaler med Simon Plum, finde ind til drivkraften hos ham og Anders Østergaard, når de valgte at begive sig ud i filmprojekter og arbejdsopgaver, der rummer mange problemstillinger, hvor der kun eksisterer meget få lettilgængelige løsninger.

Min forudanelse var naturligvis, at både Simon og Anders, måtte have et dybtliggende medmenneskeligt engagement og ligeledes kommerciel forståelse, der gjorde det muligt for dem, at gennemføre filmprojekter, med budgetter af en størrelse, som mange andre filmproducenter ikke vil kunne producere en film for – af høj forandringsskabende værdi og kvalitet.

Efter jeg kontaktede Simon Plum, der har vi efterfølgende haft flere personlige og reelt fortrolige samtaler.

Resultatet af vores samtaler, er blevet et filmisk dokumentarportræt af Simon Plum, som jeg har valgt at navngive – Et portræt af livet og Simon Plum.

Jeg har filmisk valgt at portrættere Simon Plum, ved at han reflekterer over sine film og de livssituationer, som han ønskede at ændre til noget bedre for mange mennesker. Refleksioner hos Simon Plum, som via vores samtaler, bragte ham frem til egne livsoplevelser – samt glæder og sorger fra eget liv.

Med dokumentarfilmen – Burma VJ – der ændre Simon og Anders mange menneskers hverdag i Burma.

Med dokumentarfilmen – Den Hemmelige Smerte – der påvirkede Simon Plum og instruktør Mette Knudsen og idéperson Kate Kendel, den hemmelighedsholdelse, der eksisterer omkring de smertelige psykiske- og fysiske følger, som eksisterer hos kvinder … mange år efter at de er blevet omskåret.

Filmfotograf Simon Plum har således, i samarbejde med flere dygtige mennesker i dokumentarfilmmiljøet i Danmark, påvirket mange menneskers hverdag – der ellers lever i svært påvirkelige leveforhold. Eksempelvis i Burma og Sierra Leone.

Simons Plums første gennemførte uddannelse er som bygningssnedker.

Det er forunderligt at tænke på, at Simon Plum reelt startede med at uddanne sig til bygningssnedker, med planerne om efterfølgende at uddanne sig til arkitekt. Arkitekt fordi hans far, Harald Plum, var en dygtig arkitekt med egen tegnestue  …  og hvorfor skulle Simon Plum så ikke gå i sin fars fodspor, ved først at uddanne sig til bygningssnedker, for derpå at uddanne sig til arkitekt … med henblik på senere at overtage sin fars virksomhed.

Simon Plum startede ud med et pragmatisk karrierevalg, som bygningssnedker, men endte med at forfølge sin store passion for fotografering. Et karrierevalg, der nu igennem mere end 50 år, har gjort ham til en passioneret ildsjæl som filmfotograf, med hele verden som sin arbejdsplads.

Hermed introduktionen til dokumentarfilmen – Et portræt af livet og Simon Plum.

Hvis du efter at have læst ovenstående artikel eller efter at havde set dokumentarfilmen – Et portræt af livet og Simon Plum  … – hvis du efterfølgende, på lige fod med flere andre læsere, skulle ønske at komme i kontakt med Simon Plum, så formilder vi gerne kontakten til Simon Plum.

Det kunne være i ønsket om at benytte Simon Plum som filmkonsulent på egen dokumentarfilm eller som foredragsholder i egen virksomhed. I så fald, så kontakt os via dette link – kontakt til MVMDCC.COM – så sætter vi dig i kontakt med Simon Plum.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

“Flygtninge på gennemrejse” … En videoreportage om en dag i nødhjælpens tjeneste på Københavns Hovedbanegård den 10. September 2015.

Capture

Den noget pludselige flygtningesituation i Europa, udfordrer mange mennesker i Europa, på såvel positiv som negativ vis.

Naturligvis ligger det op til en mængde diskussion i Europa med hensyn til hvorledes flygtningesituationen skal løses.

Med opmærksomhed på antallet af mennesker, der nu søger tilflugt i Europa, så er det for de enkelte lande en så ressourcekrævende situation, at tanken om for de enkelte lande, egenhændigt at skulle finde økonomi og løsning på flygtningesituationen, ikke foranlediger meget andet end handlingslammelse i et omfang, så flygtninge vandrer på motorvejene … endda trætte og bærende på ejendele og deres mindre børn.

At de enkelte Europæiske lande, ønsker at finde og beslutte deres egen asylpolitik, er reelt det sammen som at underkende FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder.

At der er mulighed for, hos de enkelte lande, at vælge hvorledes man vil tolke – at mennesker ankommer til Europa i store mængder, – det gør at flere lande fritstiller sig fra FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, ved at gøre omfanget af menneskerettighederne man vil efterleve, til et politisk stridspunkt.

Hvis det bliver legitimt for flere europæiske landes ledere, at skabe tvivl om omfanget af menneskerettigheder, som man ønsker at efterleve og dermed håndhæve, så bliver Europas kamp for demokrati og menneskerettigheder i lande udenfor Europa, et illegitimt angrebsprojekt, hvor mange landes suverænitet er blevet groft krænket.

Europa er ikke verdenssamfundets beskidte knægt, der om dagen giver præsten sit pæneste æble, for om natten at gå på æblerov i præstegårdens have, hvor et fint æbletræ står ubeskyttet hen.

Måske har Europa glemt rædselerne fra anden verdenskrig og armoden det bragte til mange landes befolkning. En situation som ingen landes ledere på daværende tidspunkt, ønskede se gentaget, og derfor blev FN og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder en realitet.

Igennem det meste af en dag, den 10. september 2015, der fulgte jeg nødhjælpen som private mennesker iværksatte på Københavns Hovedbanegård.

Jeg bemærkede, at upåagtet af hvilket etnisk udgangspunkt man havde for sit statsborgerskab i Danmark, så arbejdede et stort antal private mennesker sammen om at hjælpe flygtningene, der igennem hele dagen ankom til Københavns Hovedbanegård.

Det gav mig mange triste reminiscenser med hensyn til hvorledes krig påvirker alle mennesker. Også mennesker fra lande, der ikke er i krig. Også mennesker, der endnu er små børn, hvor livets alvor blot burde være at gætte i hvilken af sine hænder, man som forældre gemmer en lille velsmagende slikkepind.

I dag på Københavns Hovedbanegård, ankom en lille pige på 3-4 år, sammen med sin mor og sine to storebrødre. Faderen var ikke kommet med på rejsen til Europa.

Denne lille familie fulgte jeg en kort stund, mens jeg optog nedenstående video.

Videoen som du nu kan se i nedenstående, fortæller på sin egen ærlige og visuelle facon, om en dag – hvor menneskeskæbner mødes, hvor mennesker mødes, og hvor mennesker efterlader eller forlader hinanden efter et kortere intenst bekendtskab med hinanden.

Et kort intenst bekendtskab, der alligevel var langvarigt nok, til aldrig at blive glemt af nogen af de involverede parter på Københavns Hovedbanegård, den 10. september 2015.

Hermed introduktionen til nedenstående video af den 10 september 2015

FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder blev vedtaget i 1948.

Rettighederne var og er forsat en verdenserklæring, der indebærer at menneskerettighederne gælder alle mennesker i verden.

Det er menneskerettigheder, der gælder hele tiden og dermed alle årets dage.

I en tid med en udfordrende flygtningesituation, der skal vi med stolthed værne om menneskerettighederne, som led i over for os selv og verdenssamfundet, tydeligt at tilkendegive – at menneskers liv, at menneskers velfærd og at menneskers tryghed, – det er noget som vi alle er med til at sikre igennem vores adfærd og engagement i hverdagen. Også når vi som nu befinder os i en svær flygtningesituation.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

Ansvarshavende redaktør

CEO for MVMDCC.COM