FREDENS HAVN, – er meget mere end et sted for hjemløse.

Det er et bæredygtighedsprojekt, som Esben Banke har udtænkt og udviklet igennem en lang årrække.

Et særlig bæredygtighedsprojekt, som rummer såvel; både, mennesker, dyr og natur.

Fredens Havn, er reelt en bæredygtighedsskole, der integrerer mennesker og natur med hinanden, på bedste bæredygtige vis.

Hermed introduktionen til, hvad der reelt er, Esben’s bæredygtighedsskole og baggrunden for denne skoles eksistens.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

NB. Hvis du vil læse mere om Fredens Havn og dens daglige aktiviteter, så er det muligt via dette link: https://fredens-havn.dk/

Det må ikke blive banalt – siger Jørgen Leth!

Åbne døre.

Ikke lukke for mange bag sig.

Holde balancen.

Gå!

Gå igennem dem.

En besynderlig række af ord, og alligevel ikke.

Det er ord, der ikke blot indkredser vigtige dele af Jørgen Leths hverdag.

Det er meget vel, de ord, der udgør livets knivsæg, hvor Jørgen Leth søger at bevæge sig hen ad, uden at falde ned på hver side af knivsæggen. Delt i to. En virkelighed og en anden virkelighed.

Den man afviser, men som ofte gemmer på kimen til ens ekstraordinære handlinger. Netop denne, ofte meget private virkelighed, den ville jeg så gerne møde hos Jørgen Leth, da jeg interviewede ham.

Et interview, gennemført i sammenhæng med Jørgen Leths besøg hos Arnold Busck i Købmagergade, hvor Jørgen Leth læste op fra sin digtsamling, – “Det bliver ikke væk”.

Da interviewet var slut, der stillede jeg et sidste spørgsmål. “Jørgen, ved du hvordan jeg tænker om dig som menneske”.

“Nej”, – svarede Jørgen, mens han kiggede lidt undersøgende og spørgende på mig, med hovedet lidt på skrå … – og jeg siger så følgende, – “Det er ikke alderen, som bringer barnet tilbage i dig. Alderen viser blot hvilket barn, du er forblevet. Hvis jeg skulle beskrive dig som et barn, så ville jeg sige, at du har leget, undersøgt og afprøvet og udfordret livets muligheder, igennem hele dit liv”.

Jørgen reagerer positivt og intenst, med ordrerne , – “Det skal du skrive, det skal du skrive, for det er sandt”. Og, det lovede jeg Jørgen at gøre, fordi jeg oplever, at det er sandt. Og fordi, jeg tror, Jørgens livsindstilling, kan være en positiv provokation og inspiration, for mange mennesker.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

NB. Jørgen Leths digtsamling – “Det bliver ikke væk” – kan bestilles via nedenstående link:

Til Gyldendahl, hvor digtsamlingen kan købes og anmeldelser af digtsamlingen kan læses.

Er Danmark i det skjulte, og i stigende grad, ved at blive til et diktatur?

… et af flere spørgsmål, som Højesteretsadvokat Bjørn Elmquist giver svar på i nedenstående interview

Har Højesteretsadvokat Bjørn Elmquist en pointe, når han ved sit interview med undertegnede, udtaler … “Justitsministeret udøver ikke den – Legalitetskontrol – som de skal, som led i at sikre, at der ikke vedtages love i Folketinget, der krænker Grundloven.

Hvis Højesteretsadvokat Bjørn Elmquist har ret i sine iagttagelser og udtalelser, – … er Danmark så i det skjulte og i stigende grad – ved at blive til et diktatur?

Et spørgsmål, der yderligere understøttes af Bjørn Elmquists udtalelse, – “dommerne er bange for at udøve deres domspraksis i overensstemmelse med Grundloven”.

Se og hør Bjørn Elmquist svar på flere spørgsmål i nedenstående kombinerede reportage og podcast …

Med venlig hilsen,
Marcus Vigilius Brendstrup
CEO for MVmdcc.com

Reportage-interview med tidligere hjemløse Thomas Christensen

Thomas Christensen har haft en start på sit liv, som ingen mennesker burde opleve.

En start på livet, som gav ham en skamfølelse og sorg, der ikke blot fulgte ham igennem mange år, men også holdt en masse glæder og søde mennesker væk fra ham.

Overgreb. Såvel fysiske som psykiske, de følger én gennem hele livet. Og, det kræver noget særligt, at blive fri fra de tanker, der kommer – som følge af et overgreb mod én – i ens yngre år.

Særligt udfordrende bliver det at slippe fri af fortidens smertefulde oplevelser, når alt for mange mennesker møder én med fordomme i hverdagen.

Fordomme, som trykker på en indre knap hos nogle mennesker, på en måde, – … så nu ved de godt hvem du er og hvad du laver i det liv.

Fordomme, – foranlediget af, at Thomas er grønlænder.

Fordomme, – som ender med at følge én, når man er alene.

Det slider på ens selvværd og vilje til at gøre sit bedste, når man alt for ofte bliver mødt med ligegyldighed – over for sin person og unikke tiltag.

Thomas, – har bestemt vist evnerne og personligheden til at være noget unikt for sig selv.

Det tog mange år, før han så og forstod styrkerne i sin egen person og den grønlandske kultur, som han kommer fra i Grønland.

Netop denne vej, – til at forstå og se sig selv, som et unikt menneske, med unikke egenskaber, – det fortæller Thomas om i reportage interviewet, som jeg har med ham. Desværre i lidt støjende omgivelser, men det er ofte reportage-interviewet, hvor det flamboyante, fandenivoldske og de uredigerede sandheder – får sin fulde og velfortjente plads. Og, dette interview, er bestemt ikke undtagelsen.

Efter du nu har set interviewet, så prøv at tænk over, at hvis du næste gang, du møder et menneske i en svær livssituation, – vælger at tale til den indre helt hos denne person, og ikke blot lader dem falde hen i egen glemsel, som led i at blive i offerrollen resten af deres liv, –  så kan du hjælpe til denne positive udvikling, ved blot at spørge,  – … hvad kan jeg og livet gøre for dig, – og så blot lytte til svaret du modtager. Så vil du meget vel opleve et unikt udviklingsmoment, nemlig, at personen du vælger at lytte til, udvikler en ny form for tillid, hvor det at lytte til sine egne ønsker og drømme, – pludselig igen bliver retningsgivende for, hvad, der er vigtigt i denne persons eget liv.

Det er ikke så ringe en oplevelse, at se en sådan transformation foregå hos et menneske, blot fordi du er nærværende og behandler et menneske – med respekt for sin blotte eksistens.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

 

Interview med kunsthistoriker Claus M. Smidt – Et menneske med passion for sin profession

Kunsthistoriker Claus M. Smidt er tidligere museumsdirektør af Nivaagaards Malerisamling og seniorforsker.

Han har forfattet og redigeret en mængde kunsthistoriske, arkitekturhistoriske og kulturhistoriske udgivelser.

Og hvordan ser kunsthistoriker Claus M. Smidt på betydningen af kunst i hans eget liv og betydningen af kunst i vort samfund – set i en helhedsbetragtning.

I nedenstående, er nogle af Claus M. Smidts ærlige og høflige udtalelser fra interviewet:

“Vi har brug for en ildsjæl, som tidligere kulturminister Julius Bomholdt, der turde sætte kunsten, kulturen, arkitekturen, musikken og litteraturen tillige, – i langt højere grad på dagsordenen”.

“Der er jo et eller andet forstemmende ved, at når man etablerer nye ministerier, efter et folketingsvalg, så er kulturministeriet og kulturministeren, – det er ofte af politikere set som den laveste rangerende post af politiske embeder i folketinget”.

Du kan høre resten af Claus M. Smidts herlige og ærlige kulturpointer i nedenstående interview.

Også pointer til glæde og inspiration for kulturjournalister i Danmark. 

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

Fra bygningssnedker til prisvindende- og samfundsændrende filmfotograf … Et dokumentarportræt af livet og filmfotograf Simon Plum

Filmfotograf Simon Plum og filminstruktør Anders Østergaard ændrede den internationale politiske dagsorden med filmen Burma VJ.

Ikke at det var deres plan, at de ville ændre hverdagssituationen i Burma, som følge af, at de burmesiske munke vandrede igennem Burma’s gader – i protest mod – at landets befolkning blev fastholdt i svær fattigdom af landets militærregime.

(Foto af filminstruktør Anders Østergaard, ved optagelserne til filmen Burma VJ )

Nej, – filmen Burma VJ’s tilblivelse – udsprang af – at filmcentralen i Danmark manglende en dokumentarfilm, der viste og fortalte om de kritiske leveforhold, der eksisterede for befolkningen i Burma.

Da filmcentralen var velvidende om, at filminstruktør Anders Østergaard kunne- og gjorde noget særligt med sine dokumentarfilm, så kontaktede filmcentralen Anders Østergard, som efterfølgende kontaktede filmfotograf Simon Plum.

Det er ikke så let, at få lov, og dermed på lovlig vis – at fotografere i Burma.

Anders Østergaard og Simon Plum måtte drøfte hvorledes de kunne producere en film, der indeholdt andet en historiske stillbilleder fra Burma, der blev understøttet af en fin og god fortællerstemme, som fortalte om billedernes indhold og væsentlighed for Burmas udvikling.

Situationen i Burma, var på daværende tidspunkt så anspændt, at blot det at eje et videokamera, det var den sikre vej til en høflig og hurtig anholdelse i det offentlige rum. Dog ikke med garanti for, at man kom tilbage igen … til det offentlige rum. Derimod var der langt større sikkerhed for, at man forsatte sin levebane i et lille lukket rum, i form af en fængselscelle.

I et land som Burma, hvor ytringsfriheden tolkes som retten til at tie stille, der møder man ikke op med et dansk dokumentarfilmhold.

Både filminstruktør Anders Østergaard og filmfotograf Simon Plum, var indstillet på – at filmen om Burma – det skulle være en film, som de producerede. Derfor måtte de finde- og ligeledes udvikle løsninger på deres egne manglende videooptagelser fra Burma.

Trods der i Burma, var fængselsstraf for at have et videokamera, så var der alligevel en hemmelig gruppe af videojournalister i Burma, som videofilmede overgrebene på befolkningen. Videofilm, som viste hvad videojournalisterne så og oplevede i deres hverdag. Videofilm, som videojournalisterne efterfølgende sendte til internationale medier, via internettet og via satellitkommunikation.

Det var blandt andet disse videooptagelser, der blev blev grundlaget for – at filmen Burma VJ – kunne udvikles til den indflydelsesrige dokumentarfilm, som Burma VJ endte med at blive politisk. Endda på internationalt højt niveau.

Det var- og er ikke uden risiko for eget helbred og sikkerhed, at man producerer kritiske dokumentarfilm om et militærregime, som det der forsat eksisterer i Burma.

( Foto af filmfotograf Simon Plum på et stadion i Thailand, hvor han og Anders Østergaard, rekonstruerede en voldsom begivenhed i Burma, som blev videooptaget, men hvor videojournalisten i Burma, kort efter blev anholdt og hans videomateriale destrueret. Inden sin anholdelse, nåede videojournalisten dog at ringe til sine kollegaer og fortælle om sin videooptagelses indhold. Det gjorde at hændelsen i Burma kunne rekonstrueres af Simon og Anders Østergaard.)

De mange videojournalisterne, der skjult arbejdede i Burma, – de blev undervejs, mens de blandt andet leverede videooptagelser til filmen Burma VJ , – der blev mange af dem anholdt af politiet, hvor så deres videooptagelser og videokameraer efterfølgende blev konfiskeret.

Hvorfor er det, at mennesker som filmfotograf Simon Plum og filminstruktør Anders Østergaard, reelt vælger at udsætte sig selv og andre, for en farefuld hverdag og arbejdsdag, mens de eksempelvis arbejdede på filmen Burma VJ ???

Netop ovennævnte spørgsmål, ville jeg gerne finde et svar på og derfor kontaktede jeg filmfotograf Simon Plum.

Måske ville jeg ved samtaler med Simon Plum, finde ind til drivkraften hos ham og Anders Østergaard, når de valgte at begive sig ud i filmprojekter og arbejdsopgaver, der rummer mange problemstillinger, hvor der kun eksisterer meget få lettilgængelige løsninger.

Min forudanelse var naturligvis, at både Simon og Anders, måtte have et dybtliggende medmenneskeligt engagement og ligeledes kommerciel forståelse, der gjorde det muligt for dem, at gennemføre filmprojekter, med budgetter af en størrelse, som mange andre filmproducenter ikke vil kunne producere en film for – af høj forandringsskabende værdi og kvalitet.

Efter jeg kontaktede Simon Plum, der har vi efterfølgende haft flere personlige og reelt fortrolige samtaler.

Resultatet af vores samtaler, er blevet et filmisk dokumentarportræt af Simon Plum, som jeg har valgt at navngive – Et portræt af livet og Simon Plum.

Jeg har filmisk valgt at portrættere Simon Plum, ved at han reflekterer over sine film og de livssituationer, som han ønskede at ændre til noget bedre for mange mennesker. Refleksioner hos Simon Plum, som via vores samtaler, bragte ham frem til egne livsoplevelser – samt glæder og sorger fra eget liv.

Med dokumentarfilmen – Burma VJ – der ændre Simon og Anders mange menneskers hverdag i Burma.

Med dokumentarfilmen – Den Hemmelige Smerte – der påvirkede Simon Plum og instruktør Mette Knudsen og idéperson Kate Kendel, den hemmelighedsholdelse, der eksisterer omkring de smertelige psykiske- og fysiske følger, som eksisterer hos kvinder … mange år efter at de er blevet omskåret.

Filmfotograf Simon Plum har således, i samarbejde med flere dygtige mennesker i dokumentarfilmmiljøet i Danmark, påvirket mange menneskers hverdag – der ellers lever i svært påvirkelige leveforhold. Eksempelvis i Burma og Sierra Leone.

Simons Plums første gennemførte uddannelse er som bygningssnedker.

Det er forunderligt at tænke på, at Simon Plum reelt startede med at uddanne sig til bygningssnedker, med planerne om efterfølgende at uddanne sig til arkitekt. Arkitekt fordi hans far, Harald Plum, var en dygtig arkitekt med egen tegnestue  …  og hvorfor skulle Simon Plum så ikke gå i sin fars fodspor, ved først at uddanne sig til bygningssnedker, for derpå at uddanne sig til arkitekt … med henblik på senere at overtage sin fars virksomhed.

Simon Plum startede ud med et pragmatisk karrierevalg, som bygningssnedker, men endte med at forfølge sin store passion for fotografering. Et karrierevalg, der nu igennem mere end 50 år, har gjort ham til en passioneret ildsjæl som filmfotograf, med hele verden som sin arbejdsplads.

Hermed introduktionen til dokumentarfilmen – Et portræt af livet og Simon Plum.

Hvis du efter at have læst ovenstående artikel eller efter at havde set dokumentarfilmen – Et portræt af livet og Simon Plum  … – hvis du efterfølgende, på lige fod med flere andre læsere, skulle ønske at komme i kontakt med Simon Plum, så formilder vi gerne kontakten til Simon Plum.

Det kunne være i ønsket om at benytte Simon Plum som filmkonsulent på egen dokumentarfilm eller som foredragsholder i egen virksomhed. I så fald, så kontakt os via dette link – kontakt til MVMDCC.COM – så sætter vi dig i kontakt med Simon Plum.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVMDCC.COM

IRMA er på vej ind på det Kinesiske marked, – og hvad kan det betyde for Coop’s rolle for Dansk Landbrug

Fotograf: Mads Nissen

I MVmdcc’s videointerview af Coop Danmark’s administrerende direktør Peter Høgsted og bestyrelsesformanden for ROD holding Michael Mathiesen, der kommer vi omkring flere vigtige pointer.

Pointer, der fortæller en del om det bagvedliggende DNA i Danmark’s mangeårige historiske produktions- og velstandsudvikling.

Coop’s er undervejs med at etablere IRMA forretninger i Kina, hvor der er mere end 1 milliard mennesker.

Irma’s indtræden på det kinesiske marked, bør ses som en spydspids ind på det kinesiske marked, der kan gavne mange fødevareproducenter i Danmark.

Irma´s indtræden på det kinesiske marked, er derfor en oplagt mulighed for mange danske producenter til Coop’s varehylder, for at få vist og solgt deres varer i Kina.

Eksempelvis økologiske fødevarer til små børn er blandt andet meget efterspurgt i Kina.

En efterspørgsel, som hvis flere danske økologiske varer brandes – som noget fra det særlige økologiske land Danmark – ja, så åbner det op for megen eksport.

Som ikke økologisk landmand, bliver man så udelukket for at deltage i en sådan eksportudvikling?

Nej, bestemt ikke, for dansk landbrug og afledte fødevarer er stadig af høj kvalitet. Og landet og brandet ”Danmark”, vil derfor i Kina blive landet med de bedste fødevarer. Såvel økologiske som ikke økologiske.

Det er derfor så ærgerligt at erfare, at der er opstået en splid mellem to interessegrupperinger i Danmark. Nemlig mellem dem der er fortalere for økologisk landbrug, – i forhold til dem, der er producenter – fra det traditionelle landbrug.

MVmdcc ringede til en række traditionelt producerende landmænd, for at høre om deres forbehold over for økologisk landbrug. Og et af deres argumenter var i alt sin enkelthed, at de have foretaget store investeringer i deres landbrugsproduktion, der såvel økonomisk som teknisk, gjorde det svært og dyrt for dem, at omlægge produktionen til økologisk landbrug.

Så interessekonflikten mellem økologiske og ikke økologiske producenter, baserer sig ikke på modviljen over for forandringer, men derimod på de økonomiske udfordringer landmænd historisk mange gange har oplevet, nemlig at stå meget alene med deres bedrifts økonomiske ansvar, sideløbende med en masse krav stilles til dem. Også krav, af national som international politisk oprindelse.

Andelsbevægelsens historiske betydning for udviklingen af dansk landbrugsproduktion, er stadigvæk erfaringer, der er gyldige og brugbare i en moderne tid, med globale udfordringer og globale udviklingsmuligheder.

Et samarbejde mellem de traditionelt producerende landbrug og de økologisk producerende landbrug, er en god måde, at stille alle parter forenet og styrket til øget landbrugseksport. Blandt andet til Kina.

At gå nye veje, kan næsten aldrig undgå at skabe lidt indledende modstand og usikkerhed hos nogle mennesker.

Men, det er trist, når usikkerheden og de afledte mindre konflikter, fjerner fokus for hvad de nye tiltag bringer af udviklingsmuligheder og økonomisk vækst, samt velstand – for mange mennesker i Danmark.

I nedenstående videointerview, får man en noget mere nuanceret forståelse for hvad Coop Danmark’s nationale og internationale tiltag, kan få af positiv betydning for hele det danske landbrug.

Det er et interview som MVmdcc.com har gennemført, fordi vi oplever, at flere medier – på foranledning af store interessegrupperinger – … der søger flere medier, at vise og forøge en konflikt mellem landbrugsproducenter i Danmark.

MVmdcc.com oplever, at en sådan konflikt fjerne fokus fra det væsentlige, nemlig en eksportudvikling, der kan få stor betydning for hele Danmark’s økonomi.

…Og, det kan man høre mere om i nedenstående interview, gennemført under MVmdcc’s temainterview – “Sådan – så er det sagt”.

Afslutningsvis, så skal undertegnede oplyse, at vi ikke har modtaget noget honorar for denne artikel eller interview. Således har MVmdcc.com ingen økonomiske interesser, eller varetager særlige parters interesser, ved skrivning af denne artikel eller gennemførsel af dette videointerview.

MVmdcc.com ønsker blot at se, at Danmark på bedste vis, udnytter de globale udviklingsmuligheder, som vores gode landbrugstraditioner og afledte fine produkter – reelt giver os mulighed for, hvis disse muligheder ikke mistes af syne, grundet misforståelser og unødvendige konflikter.

……..

Marcus Vigilius Brendstrup
CEO for MVmdcc.com

SÅDAN – Så er det sagt – af Dyrlæge Lene Villadsen

Hvilket sundhedsvæsen ønsker vi?

TrygFonden og Mandag Morgen har gennemført den hidtil største undersøgelse af danskernes forhold til sundhedsvæsenet.

Selvom der er mange nuancer iblandt danskernes holdninger til det danske sundhedssystem, så ændrer det ikke ved den overordnede konklusion, nemlig at danskernes tillid til sundhedsvæsenet er kritisk lav.

53 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, de mener eksempelvis, at man som patient er nødt til at insistere for at få de rette undersøgelser og behandlinger, samt at hver tredje svarer, at de har oplevet fejl i behandlingsforløbet.

Sundhedspolitikere og ledere i den samlede sektor har gennem en lang årrække haft et stigende fokus på patienternes situation og behov.

Det har været et højt prioriteret tema hos skiftende sundhedsministre, at der i vores sundhedssystem, er problemer med at omsætte visionerne til en positiv hverdag for patienterne.

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har opstillet en række nye kvalitetsmål til afløsning for den tidligere nationale kvalitetsmodel, idet den nationale kvalitetsmodel ikke var i stand til at levere de ønskede resultater.

Kun 42 pct. af de adspurgte danskerne er helt overbevist om, at de altid vil få tilbudt den rigtige behandling.

Samme tvivl kommer til udtryk på spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersonalet ved nok om patienterne og deres sygdomme.

Ifølge undersøgelsen, så har omkring hver anden dansker, som patient eller pårørende, prøvet at være på rundfart i forskellige dele af sundhedsvæsenet, og erfaringerne er overvejende kritiske.

45 pct. af de danskere, der har oplevet et tværgående forløb, oplyser, at de konkret har oplevet manglende koordination eller sammenhæng.

En 66-årig mandlig pårørende, han udtrykker i undersøgelsen sin kritik på følgende måde: »Der er så megen ansvarsforflygtigelse. Nogle gange skal man som pårørende fortælle om historikken igen og igen. Alles ansvar er ingens ansvar.«

Halvdelen af de adspurgte læger og sygeplejersker forventer ikke, at de vil opleve et optimalt samarbejde mellem sygehusets afdelinger, hvis de selv skulle blive indlagt.

Hos MVMDCC.COM har vi undret over denne vedholdende kritiske tilstand i vores sundhedsvæsen,- og da vi interviewede dyrlæge Lene Villadsen i en helt anden sammenhæng, end om hendes forhold til det danske sundhedsvæsen, så bemærkede vi, at hun er en velorienteret kvinde, med mod til at sige hvad hun ser og tænker.

En af hendes hovedpointer, for at vi får et langt bedre sundhedsvæsen, er at én enkelt læge skal tage ansvar for patienten, fra det øjeblik af, – at en patient påbegynder et undersøgelses- og behandlingsforløb.

Du kan se og høre hele interviewet med dyrlæge Lene Villadsen i nedenstående reportage.

Personligt, så er jeg af den opfattelse, at de mange ansvarskift, som patienter oplever, når de er i kontakt med vort sundhedssystem, – det er ansvarsskift, som foranlediger megen videns- og erfaringsdannelse forsvinder imellem disse mange ansvarsskift.

Valgte vort sundhedssystem et behandlingsforløb, hvor en enkelt læge var torvholder, fra det øjeblik af, – at en patient påbegyndte sit undersøgelses- og behandlingsforløb, så er det min klare og erfaringsbasserede overbevisning:

  • at der hurtigere ville udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem patient og læge, hvor man lyttede respektfuldt til hinandens oplysninger,
  • at mange informations- og behandlingsfejl derfor ville undgås,
  • at behandlingsforløbet derfor ville være en langt tryggere oplevelse for patienten,
  • at behandlingforløbene endvidere bliver markant forkortede for den enkelte patient,
  • at den daglige vidensudviklingen i vort sundhedssystem, ville stige markant, til glæde for patienterne og med afledte store besparelser for vort sundhedssystem.

Hvis du efter at havde læst artiklen og set interviewet med dyrlæge Lene Villadsen oplever, at eksempelvis hendes refleksioner omkring vort sundhedssystem, kunne være nyttige for andre, så del eller email gerne interviewet til andre. Eksempelvis til din læge eller lokale sygehus / hospitaldirektør.

Med venlig hilsen, 

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com