Vestens tid som kolonimagt, – den synes at være ved sin endelige afslutning

__________

… hvis Joe Bidens mentale tilstand, virkelig afspejles på denne video, af hans disorienterede optræden, – … så kunne én måske blot hviske ham i øret, – “Mr President we won the war with Russia, we can all go home and relax. And then some smart guy in Russia, could do the same to Putin. And the war would be over”.

… det aldeles vanvittige i ovenstående påstand, det er, at hvis de begge to fik oplevelsen af, at de havde vundet,- så ville konflikten mellem Rusland og Ukraine være uinteressant. Ukraines præsident, ville indgå en fredsaftale, for ingen medier ville længere lade sig manipulere og kontrollere af geopolitiske interesser. Antageligvis ville den Ukrainske befolkning gennemskue, at de kunne havde undgået en krig, hvis deres præsident havde været mere fleksibel og forhandlingsvant, så alt ikke handlede om at vinde på kort sigt, men derimod om, at udvikle fælles vækst og indfri udviklingsmål, landene imellem.

Heri gemmer sig den store forskel mellem at være skuespiller, hvor publikum gerne skal klappe, når dagens forstilling er afsluttet, – … som alternativ til at være topleder, der forklarer og viser, at man ved at stå sammen – om noget mere end næste klapsalve, sammen kan udrette ekstraordinære resultater – for alle parter. Også dem, man vælger at arbejde sammen med, fra andre lande.

Erfarende analytikere, må igen og igen spørge sig selv, – hvem af de to lande, – Rusland og Ukraine, vinder ved denne krig og dens afslutning? Og, den erfarende analytiker, vil svare, – … ingen, aldeles ingen af de to lande, vil fremadrettet, vinde, ved denne krigs gennemførelse og senere afslutning.

Næsten spørgsmål, den erfarende analytiker så vil stille, – jamen, har Rusland og Ukraine, da ikke nogle analytikere, der har gennemskuet, at ingen af dem vinder ved denne krig.

Ingen tvivl om, at Rusland har sådanne analytikere og en præsident, der har været velvidende om, at indledte de en væbnet konflikt, med Ukraine, så ville Rusland, som så mange gange tidligere, blive ramt hårdt af Vestens sanktioner.

… Hvor man velbegrundet kan have en tvivl, det er, om Ukraines præsident – har tilstrækkelig erfaring og faglig ballast, til at tænke sit præsidentskab, til længere end at varetage en vigtig kommunikationsopgave. Alt for mange af hans hidtidige handlinger, vidner om et stærkt kommunikationsfokus, men desværre ikke et stort lederskab, som mange mennesker og medier, ellers tilskriver ham.

Et andet relevant spørgsmål, som erfarende analytikere, ville forholde sig til, det er hvilken fremadrettet påvirkning – en væbnet konflikt, mellem Ukraine og Rusland, vil have på Europa og store dele af verden.

For erfarende analytikere, er det bestemt ikke en overraskelse, at vi nu rammes af prisstigninger på mange nødvendighedsområder, herunder fødevare og energi. Endda i et sådant omfang, at vi endda rammes af hyperinflation.

Endnu engang, så vil den erfarende analytiker, stille sig spørgsmålet, – hvis Rusland og Ukraine ikke vinder kortsigtet eller langsigtet af denne krig, hvorfor er krigen så overhovedet påbegyndt. Er de blevet manipuleret ind i en krig? Og så fald, er dem, der kan manipulere to lande ind i en væbnet konflikt, har de særlige økonomiske eller geopolitiske fordele af denne udvikling, for så kan vi måske identificere hvem, der reelt er morgendagens store vindere af den væbnede konflikt, mellem Rusland og Ukraine.

Allerede nu, der vil Ruslands og Ukraines økonomiske vækst samt udvikling, være voldsomt negativt påvirket af denne krig. Også mange år efter dens afslutning.

Europa, har ikke den mindste fordel af denne krig, Tværtimod, så vil prisstigningerne på energi, begrænse vores internationale konkurrenceevne – mange år frem i tiden.

Kina, – og deres samarbejde, med Rusland, der skabte økonomisk vækst og udvikling, fremadrettet, til glæde for begge landes befolkning, – det bliver nu besværliggjort af Vestens sanktioner mod Rusland, og i et hvis omfang også sanktioner, rettet mod Kina. Selv samme lande, der også var undervejs med at skabe økonomisk vækst og udvikling i Afrika.

Igen, så må man stille sig selv spørgsmålet, hvem vinder så økonomisk og geopolitisk, som følge af den væbnede konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Oliepriserne, de stiger kraftigt. OPEC landene, de tjener penge. Netop nævnte realitet, det er vigtigt at være opmærksom på, for da vi for mange år siden, havde oliekrisen, hvor oliepriserne steg markant, så bragte det flere Afrikanske- og Latinamerikanske lande, i en voldsom gæld, fordi de måtte låne penge til at betale for olien, som de købte dyrt – på det internationale marked.

OPEC lande, de tjente ved denne oliekrise, store beløb, som amerikanske investeringsbanker fik stillet til rådighed, – og, de lånte så penge fra OPEC landene, til …ja, gæt en gang, de Afrikanske- og Latinamerikanske lande. Omtalte lande, de kom så i en uløselig gældssituation, der endte med at blive løst, med lån fra Verdensbanken og investeringsbanker. Lån, der blev givet, mod at indføre mere liberal politik i de enkelte lande.

Så, –

1. mon ikke, en af de store vindere, viser sig igen at være store investeringsbanker, der får stillet meget store beløb til rådighed af OPEC landene.

2. mon ikke, en af de andre store vindere, er dem, der producerer militært isenkram, som naturligvis også placerer store fortjenester i store investeringsbanker.

Det er min triste konstatering, og ikke nævnt på mindste høflige eller mindste diplomatiske vis,-

1. Ukraines præsident, er groft manipuleret ind i en væbnet konflikt, grundet hans uerfarenhed, som hans befolkning nu betaler en høj pris for, – eksempelvis med deres liv.

2. Ruslands præsident er presset ind i en krig, som han længe inden dens begyndelse, der har han og hans rådgivere, kendt de kortsigtede og langsigtede konsekvenser – alt for godt. Det betyder i praksis, efter krigens afslutning, at Rusland har mistet enhver tillid til Europa og de Vestlige lande, og vi vil derfor havde en koldkrigssituation mange år ud i fremtiden, hvor det primært vil være dem, der producerer militært isenkram, der drager fordel af denne triste udviklingssituation, i form af en kold krig.

3. Meget af Europas økonomiske vækst og udvikling, vil igennem en lang årrække – begrænses voldsomt, som begunstiger og motiverer til, at nye lande etablerer samarbejde og stærke økonomiske relationer. Det vil som følge af en koldkrigssituation, blandt andet være Rusland, Kina, Afrika, Indien og flere latinamerikanske lande, samt meget vel også Pakistan. Netop nævnte lande, udgør befolkningsmæssigt, langt flere mennesker end Europa og USA – til sammen, men vigtigst af alt, de lande rummer af geografisk størrelse, en sådan stor størrelse og adgang til ikke udnyttede naturressourcer, – … at et samarbejde mellem omtalte lande, gør dem til morgendagens store økonomiske vindere og lande, hvor ekstraordinær økonomisk vækst og udvikling indtræffer.

4. Europa, USA … altså store dele af Vesten, de har via deres anløbne erhvervspraksis, via banker og store politiske interesseorganisationer, som eksempelvis NATO og EU, tænkt så himmelråbende kortsigtet og reelt ubegavet, at de i deres begejstring for egne ideologier og afledte demokrati-iver, meget vel, har bragt Vesten i en retning, der fremadrettet vil afvikle Europa og Vesten, som et område af verden, der skal have nævneværdi indflydelse på økonomisk vækst og udvikling, for andre mennesker i verden, som vi hidtil har haft historisk.

Vestens tid som kolonimagt, – den synes at være ved sin endelige afslutning. Og, vi som borgere i Vesten, vi står over for en brat og ubehagelig opvågning, – hvor vi for at beholde dele af vores privilegerede liv, så må vi gentænke, hvorledes vi uden megen indflydelse på verdensøkonomien, alligevel får et godt liv.

Velkommen til en ny verden, vi kunne havde undgået, hvis vi – eksempelvis i Danmark, havde, havde politikere med erfaring og faglighed, der rakte længere, end til næste selfie engagement og meningsmåling, samt mulighed for at udstille en politisk modstander, som aldeles tåbelig.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com