Ghita Nørby, en engel eller en djævel, pakket ind i et smukt og veltalende ydre.

For et par dage siden, der genså jeg udsendelsen fra DR – Portræt af Ghita Nørby – “Den Lille Vilde”.

Udsendelsen kan man se via nedenstående link.

https://www.dr.dk/tv/se/ghita-noerby-portraet/ghita-noerby-den-lille-vilde/ghita-noerby-den-lille-vilde#!/00:00

Hvor om er, I sammenhæng med jer sidder og rydder op i billeder på en større harddisk, der finder jeg et billede, som jeg tog af Ghita Nørby i 2016.

Billedet tog jeg, mens en hulens masse mennesker henvendte sig til hende, for som jeg sagde til hende, – “Må jeg have lov til at tage ét billede, og jeg lover det bliver godt. “Nå”, sagde hun så, og forsatte grinende, “hvis det er muligt, så skal du være velkommen”. Og så tog jeg billedet som kan ses i dette opslag.

Hvorfor nu denne egen oplevede historie, – jo, fordi Ghita Nørby var ualmindelig venlig og professionel, mit i et menneskehav af travle og krævende mennesker over for hende. At være sådan igennem en lang karriere, som skuespiller, det kræver en hulens masse overskud og disciplin.

Men, hvad gemmer der sig bag dette professionelle ydre. Måske kvinden, som journalist Iben Maria Zeuthen, fra radio 24/7, mødte ved sit fornyelige- og mediemæssige meget omtalte interview med Ghita Nørby.

Et interview, som gør, at en del mennesker efterfølgende, har karakteriseret Ghita Nørby, som perfid og ond i sine svar og handlinger – over for Iben Maria Zeuthen.

Personligt, så oplever jeg det som en alt for letkøbt konklusion, når jeg sammenholder Zeutens interview, med det menneske, der ses i DR’s portræt af Ghita Nørby – “Den Lille Vilde”.

Midtvejs i dette interview, der siger Ghita Nørby, – “jeg skulle altid være så sød og glad, og derfor opfandt jeg en rolle inden i mig, selv, – nemlig Den Lille Vilde”.

Hvis man tænker på, at Ghita Nørby igennem et helt liv… – i medierne – … har haft den folkekære rolle, at være sød og i overskud og være evig smilende, – kan man så ikke forestille sig, at der en dag, hvor nok er nok, og det var måske netop en sådan dag, hvor journalist Iben Maria Zeuthen fik mulighed for at møde – Den Lille Vilde ” – fordi Ghita Nørby havde fået nok. Fordi “nok” er nogen gange nok, både for én dag og resten af ens liv.

Når jeg ser nogen af Mads Bryggers film, som jo er programchef på Radio 24/7, så hæfter jeg mig ved hans særlige arbejdsform og interviewform. Der går lidt moderne Charlie Chaplin i hvorledes han kontakter sin målgruppe, – hvor vi som lyttere og seere gerne vil se – eliten, magthavere og samfundets bedste udøvere – … falde igennem, ved at en lille mand udsmarter dem med sine handlinger, ord og dermed også begavelse. Den lille mands opgør, som vi alle kender fra os selv, når vi ikke føler os set, ønsket og forstået – på den måde vi ønsker.

Det kommunikationsmæssige tricks, som Mads Brygger benytter, det er at iscenesætte sine interviewpersoner eller medvirkende i sine dokumentarfilm, ved i sin adfærd eller beklædning eller ved hvad han siger, – … at bringe sine medvirkende interviewpersoner “off track”. Interviewpersonen mister sig selv, og som interviewer, så har man opnået momentum til at føre sit journalistiske angreb eller kommunikationsmæssige forehavende igennem. En adfærd, der i min verden vidner om, at man inden interviewets begyndelse, allerede har skrevet historien inden i sit hoved. Nu skal den medvirkende blot fortælle eller gøre det man ønsker osv osv osv. I min verden, en ikke helt fair interviewform, – fordi man ikke møder sin interviewperson – med et åbent og kærligt hjerte. Tværtimod, så kommer man med et yderst fordækt agenda, hvor interviewpersonen bliver statist i sit eget liv og livsbeskrivelse.

I Mads Brygges dokumentarfilm – Ambassadøren – fra 2011, hvor Mads Brygger igennem brug af  ovennævnte arbejdsform, systematisk udstiller og afdækker en mængde korruption i Den Central Afrikanske Republik,- der er ovenomtalte journalistiske arbejdsform – fantastisk velvalgt, fordi han er i en hverdag med røvere og banditter og – ja, og mordere.

Men men men, – er ovenomtalte journalistiske arbejdsform – ok at benytte over for Ghita Nørby af journalist Iben Maria Zeuten, som efter min vurdering, har været lidt for meget i mesterlære hos Mads Brygger.

ER Det Ghita Nørby – som er ofret – som hun selv siger i interviewet flere gange, med  journalist Iben Maria Zeuten.

Det er min oplevelse, at det er Ghita Nørby der er og bliver ofret, igennem en ufin interviewform, idet radio 24/7 – på yderst velovervejet og professionel vis, bringer Ghita Nørby “off track”, men hvor hun så gennemskuer setup’et og derfor vælger at træde voldsomt i karakter som – Den Lille Vilde.

Fra min egen tid i professionel skuespiltræning, der husker jeg en træningssession i New York, hvor jeg skulle føle voldsom angst, fordi en mand pegede på mig, med en pistol. For at sige det lige ud, jeg følte ikke en skid angst, i forhold til min medspillers pistol, fordi han ikke følte et dybt behov for- og ret til at slå mig ihjel. Min medspiller havde ikke truffet beslutningen om, at han havde ret til at tage et liv, og i hvilke sammenhænge det gjorde sig gældende. Derfor blev min medspiller usynlig. … Da han sagde, – “Jeg slår dig ihjel” – så lød det nærmest som – “vil du have en kop kaffe”. Min medspiller manglede tilstedeværelse og en tydelig autenticitet over for situationen, hvor jeg som officer, havde forført hans kæreste, fordi han som menig soldat, i mine øjne – var en skvat, der ikke mestrede opgaven.

En skuespillers arbejde og forberedelser, det er en evig indre proces, hvor man undervejs i udviklingen af sin karakter, vedholdende afsøger sine indre personlige grunde og afledte motivationer for at handle – jævnfør teater- eller filmmanuskriptets oplysninger. Som skuespiller udvikler man derfor igennem årerne, en nærmeste overfølsomhed over for utroværdige verbale og følelsesmæssige udbrud.

Nu tilbage til journalist Iben Maria Zeutens interview af Ghita Nørby. Undervejs i interviewet, der siger Iben Maria Zeuten – med en lille pige stemme – “Ghita, jeg er bange for dig”. Og, jeg må ærligt indrømme, det er fandemer det eneste jeg ikke kan høre Zeuten er. Hvad jeg derimod hører, det er en journalist, der til perfektion tager offerets rolle og den afledte lav-status rolle.

Netop det, at evne at påtage sig offerets rolle, og spille lav-status, det vil skuespillere, der kender improvisationsøvelser, – der vil skuespillere vide af erfaring, at personen, der påtager sig offerets rolle og spiller lav-status, – de næsten altid ender med at have den fulde kontrol med sin medspiller, der spiller “høj status” og har den dominante rolle. Ofte er den eneste måde, at bryde rolleindehaveren af – “Lav Status” – det er for den dominante – at intimidere voldsomt, igennem fysisk vold og psykisk verbal vold.

Med opmærksomhed på ovenstående teori, eksempler og afledte refleksioner, så prøv at genhør journalist Iben Maria Zeutens interview med Ghita Nørbye, via dette link til radio 24/7…   

https://www.24syv.dk/programmer/24syv-dokumentar/49576480/hele-danmarks-ghita-1

Det er en tåkrummende stemning, der er igennem store dele af dette interview, men reelt er det to diva’er, der med hver deres gode kendskab til sit rollespil, udkæmper en grim kamp om at vinde kontrollen. Ghita Nørby vinder tilsyneladende kampen om interviewets indhold, men mister undervejs sit folkekære “jeg” til sin indre  – “Den Lille Vilde”. For nok er nok. Også for Ghita Nørby, der gennemskuer radio 24/7’s setup.

Journalist Iben Maria Zeutens, bliver flere gange igennem interviewet, beskyldt af Ghita Nørby for at være usynlig, være ingen ting og for at være en stakkel. Ghita Nørby prøver af mange verbale angrebsveje, at tvinge Iben ud af offerets rolle og tilbage i karakter, som en voksen og medansvarlig kvinde. Og, det er lige præcis hvad journalist Iben Maria Zeuten, ikke har mulighed for, for så bryder hun sit agenda og plan med interviewet. Iben møder reelt op til interviewet, med et manuskript for sin egen rolle og ligeså Ghita Nørbys rolle.

Indrømmet, det er fremragende rollespil – af  begge de to damer, om end det er tåkrummende at lytte til igennem store dele af interviewet. Men, reel åbenhjertet journalistik, hvor man ønsker at møde og opleve et andet menneske, på interviewpersonens egne præmisser, – det er journalist Iben Maria Zeuten interview af Ghita Nørby, på ingen måde et godt eksempel på. Og yderligere indrømmet, skuespiller Ghita Nørbys reaktion, er bestemt ikke for sarte sjæle, – den verbale form er rå og brutal, men indholdet – og dermed den bagvedliggende motivation bag Ghita Nørbys brutale ord, – det er bund reelt.

Skal jeg afslutningsvis sige noget positivt om radio 24/7’s dokumentarinterview, så svarer det ikke overens med programchefs Mads Bryggers holdning og oplysninger til medierne om interviewet, hvor han siger, “dette dokumentarinterview er et dokumentarinterview i sin fineste form”. Nej, det er det bestemt ikke, det er derimod fremragende radioteater, hvor begge deltagere virkelig har noget at tabe. Det giver drama, som er medrivende, men ikke hjemmehørende i et reelt dokumentarinterview.

Med venlig hilsen,

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com