Indrømmet,- efter at havde set dokumentarfilmen om Michael Jackson, så oplever jeg det lidt sværere at hoppe tosseglad rundt til hans musik.

I rigtig mange år, der har jeg også haft svært ved at danse tosseglad rundt i en katolsk kirke, efter at havde overværet en gudstjeneste.

Har de to situationer så nogen sammenhæng. Ja, – det har de for mig.

Michael Jackson giver i sin dans og musik udtryk for en enorm livsglæde, mens han selv er – et utrolig trist og sørgeligt menneske, med et tydeligt stort afsavn af sund medmenneskelig kontakt – fra tidlig start i sit liv.

Ikke alene, har han løjet over for utrolig mange mennesker. Han har også ivrigt forsøgt at lyve over for sig selv, for forsat at kunne eksistere som entertainer, der giver mennesker fornyet glæde og tro på livet.

Hvis man i ovenstående tekstafsnit udskifter navnet “Michael Jackson” med navnet – Den Katolske Kirke – så har man nådesløst indfanget den katolske kirkes eksistensgrundlag. Nemlig bluff fra enden til anden, i et overvejende ønske om at nå indflydelse og kontrol med – hvad andre mennesker gør og tænker. Endda mens de også modtager menneskers optjente penge.

Vi er i en tid, hvor samfundets holdningsmæssige og eksistensmæssige bastioner falder på stribe.

Danske Bank’s og Nordea’s måde at drive bank på, – det er indlysende dybt uetisk.

Inger Støjbergs systematiske vildledning, ved flere udvalgsmøder i folketinget, det er uhyrligt – at det kan foregå på højeste politiske niveau i Danmark.

Vi er i en samtid, såvel nationalt som internationalt, der peger i retning af et voldsomt system- og værdikollaps.

I ordet voldsomt, der ligger ikke nødvendigvis krig og ødelæggelse, men derimod et massivt ønske om forandring – igennem grundlæggende fornyelse. Meget vel ved transition, fra et trossystem til et nyt trossystem, hvor livsværdier og samfundsværdier bliver totalt splittet af og sat sammen på helt ny vis.

Vi er meget vel i oplysningstidens version 3.0.

Tro og videnskab blev adskilt ved første oplysningsperiode.

Deling af information, fra centralt sted, igennem nationale medier, – det kan ses som – oplysningstidens version 2.0.

Med etablering og udvikling af internettet, med de sociale medier, så etableres nu muligheden for at dele informationer globalt – imellem individer og imellem interessegrupperinger. Sandheder og usandhederne bliver nådesløst gravet frem af individer og interessegrupperinger, – så en massiv refleksionsfase nærmest fremtvinges hos de enkelte deltagere. Vi er vidner til oplysningstiden version 3.0.

Et eksempel herpå er de gule veste i Frankrig.

Jeg tror ikke at jeg igennem min hidtidige levetid, har oplevet så et intenst krav om forandring – og udtalt behov for fornyelse. Og, med fornyelse, der tænker jeg ikke på forbedring af det gamle, men derimod igennem reel fornyelse, hvor forbedring erstattes af transition.

At overgå til udvikling igennem transition, det kræver villigheden til at opgive mange værdier, såvel personlige som materielle. Det giver i en periode, en utrolig mangel på kontrol og retning, på såvel det indre personlige plan, men såmænd også samfundsmæssigt og globalt. Og, det er præcist, hvad jeg ser foregå omkring mig – og i verden – netop nu.

Et så voldsomt tab af kontrol, som vi reelt er vidne til personligt, samfundsmæssigt og globalt, – det åbner også op for massive forsøg på at genvinde kontrollen med menneskers måde at tænke på, samt vort samfunds måde at virke på – over for mennesker og andre lande.

Et ofte benyttet middel til manipulation,- det er at fremprovokere angst.

Angst over for hinanden. Angst over for særlige befolkningsgrupper. Angst over for fremtiden.

At fremprovokere angst hos store befolkningsgrupper, igangsætter velkendte sociologiske dynamikker, der historisk set vidner om, at de angst-manipulerede befolkningsgrupper, – de ønsker en stærk leder.

For mig at se, der er det store spørgsmål, – kan vi igennem dialog undgå krigslignende situationer, når så mange angst-manipulerende værktøjer, er tydeligt sat i brug. Såvel nationalt som internationalt.

Ovenstående spørgsmål, afføder endnu et spørgsmål, nemlig, er der en fælles fjende, som er større end os alle sammen. Som kan tage kontrollen med vores liv, økonomi og hverdag, – ja, og ønsker for fremtiden … i et sådant omfang, at vi må samarbejde globalt for at vinde denne kamp mod vores fælles fjende.

Vi har en global fælles fjende, – nemlig global forurening, som hvis eksempelvis jordens klima kommer helt ud af egen kontrol, så vil massive folkevandringer påbegynde. Det er set før i verdenshistorien.

Men, med oplysningstidens version 3.0 teknologier, – … det giver os en nødvendig informationsdeling – mellem individer globalt – så har man i stigende grad fjernet afstanden mellem mennesker.

Det, at et menneske i Afrika dør af sult, det berører os i dag – langt mere end for blot 10 år siden, fordi vi igennem facebook kender mennesker, fra mange steder i verden.

Så min egen vurdering, det er, at vi ser en stigende grad af fællesskab udvikle sig, i form af en global bevidsthed og global ansvarlighed. Sagt lidt muntert, “hvis du fryser og har ondt i røven, så eksisterer du stadigvæk. Har din nabo det på samme måde, så eksisterer i begge to, endda i den samme verden”.

Denne besynderlige udvikling af en global fællesskabsfølelse, – hvor afstanden mellem mennesker mindskes, det er meget vel starten til fornyet respekt for liv i alle sine eksistensformer. Også mennesker. Og, en sådan national- og global udvikling, det vil igangsætte krav om nye etiske standarder, for “drift” af samfund og mennesker.

….Jeg håber ikke, at jeg med dagens refleksioner og afledte skriverier, tager modet fra nogen mennesker. Det er bestemt en spændende tid vi lever i, som jeg personligt ikke ville undvære.

Med ønsker om en dejlig dag.

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com