Foto: Ansvarshavende redaktør for Børsen – Anders Krab-Johansen
Jeg har lige læst ansvarshavende redaktør for Børsen – Anders Krab-Johansens – artikel, “Smutvej til et rigere Danmark … Fjern SU’en og sænk topskatten”.
Hele artiklen, kan læses via dette link: Smutvej til et rigere Danmark, – fjern SU og sænk topskatten.
Efter jeg har læst artiklen af Anders Krab, så virker artiklens overskrift og indhold, som et velovervejet PR stunt, for at få tiltrukket sig flere læseres opmærksomhed til sin avis, frem for ønsket om at skrive en reel velovervejet og reel velinformerende artikel.
Forretningsmæssigt kan det være meget forståeligt, når Ander Krab-Johansen, som ansvarshavende redaktør, træffer valget om at skrive en sådan artikel.
Det kommer dog lidt bag på mig, at Børsen oplagsmæssigt er så presset, at de vælger at skrive en så ensidig artikel.
Nu oplyser Anders Krab-Johansen, at hans artikel er en analyse, og når jeg nu oplyser – at hans analyse er noget ensidigt markværk – så vil det af nogen læsere, opleves som rimeligt at jeg så afleverer en modanalyse, før jeg rejser kritik af Anders Krab-Johansens analyse.
For mig, i dette særlige tilfælde, der forholder det sig dog sådan, at ved at udarbejde en modanalyse, til Anders Krab-Johansens analyse og artikel, så accepterer jeg hans økonomiske diskurs, der ligger til grund for langt den overvejende del af hans analytiske rationaler. Og, det vil jeg ikke være med til.
Nej, jeg vil vælge en anden tilgang til læseren, hvor jeg giver læseren mulighed for selv at afgøre, om:
- økonomisk rationalitet,
- eller målorienteret rationalitet,
- eller måske en helt anden form for rationalitet,
giver en samfundsudvikling, hvor den overvejende del af befolkningen, har et liv og hverdag med en væsentlig grad af trivsel og tryghed. Det vil jeg gøre ved at give læseren samme muligheder for at sammenholde to personers oplysninger, som jeg selv netop har haft.
Den ene persons oplysninger, er fra allerede omtalte ansvarshavende redaktør for Børsen – Anders Krap-Johansen – med udgangspunkt i hans artikel, der som ovenomtalt – kan læses via dette link:
Den anden persons oplysninger er Malala Yousafzai, der den 10. oktober 2014, modtog Nobels Fredspris.
Malala Yousafzai, er en ukuelig og utrættelig ung pige på 16 år, der allerede i 2013 modtog Sakharov-prisen. Hun har trods sin unge alder, kæmpet for pigers og kvinders rets til uddannelse i Afghanistan, på en så opmærksomhedspådragende måde, at hun i tilbage 2008 blev skudt i hovedet, da hun var på vej hjem med skolebussen. Et attentat begået af Taliban, der ikke er tilhængere af hverken pigers eller kvinders ret til uddannelse.
I sammenhæng med Malala Yousafzai’s modtagelse af Nobels Fredspris i år, så er hun naturligvis blevet interviewet af mange medier. Ved et af disse interview, bliver hun i The Daily Show spurgt om, hvorfor hun kæmper for pigers og kvinders ret til uddannelse, og endvidere, hvorfor hun finder uddannelse vigtig.
Prøv at høre hendes svar og se måden hun udtrykker sine svar på, for det fortæller alt om hvorfor uddannelse er vigtig.
Efter jeg har set og hørt Malala Yousafzai’s svar,- så er det svært for mig ikke at skrive følgende …
Utroligt at det skal kræve en Nobels Fredspris, for at gennemskue, at hvad Anders Krab-Johansen oplyser, er en imponerende ensidig samfundstænkning, hvor en 16 årig pige, netop modtager af Nobels Fredspris, i langt større grad forstår de iboende samfunds-dynamiker, end en ellers meget veluddannet Anders Krab-Johansen.
Måske er en omgang SU og flere videregående uddannelser spildt på Anders Krab-Johansen.
Jeg mener at et samfunds evne til at rumme uddannelsesmæssig mangfoldighed, vidner om et samfunds mentale ressourcer og reserver, som i særlig grad kommer positivt til udtryk, når et land presses af økonomiske svære perioder. Bliver den økonomiske rationalitet, den eneste eksisterende blandt mennesker, så bliver det helt legitimt at agere som psykopat, med en målrationel eller økonomisk rationel adfærd, som grundlag for alle sine aktiviteter.
Den omsiggribende målrationelle og økonomiske rationelle tænkning, der i alt for stor en grad gør sig gældende i Danmark, frem for simpel medmenneskelighed, med omsorg og respekt for alle mennesker, også de svage og sårbare mennesker i vores samfund. Et så simpelt og alligevel alt afgørende samfundssind, for at et verdenssamfund fungerer med en væsentlig grad af fredelig sameksistens på tværs af alle lande, – det skal forklares til verden af en 16 årig pige – Malala Yousafzai – med et samfundssind og universel forståelse for hvad der skaber mennesker i trivsel og udvikling, under fredelige vilkår.
Det er ikke uden grund at Malala Yousafzai modtager Nobels Fredspris.
Det afsluttende spørgsmål for mig er så, hvad skal man nu give ansvarshavende redaktør for Børsen – Anders Krab-Johansen, frem for en måske alt for høj løn,- måske en velplaceret champagneprop mellem ørerne ved nytårstid, i håb om han tænker skarpere og bedre i det nye år – 2015.
Med venlig hilsen
Marcus Vigilius Brendstrup